Orkide Vinduet

OV - Orkide Vinduet
Du er her: orkidevinduet.dk: forside > artikler > internettet

Orkide Vinduet: Artikler - Orkideer & Internettet

Orkideer & Internettet


Eksempel på søgninger efter fotos af Dendrobium seidenfadenii.

Når jeg enten har anskaffet mig en ny orkide eller sidder med navnet på som jeg overvejer at anskaffe mig så prøver jeg næsten altid at finde ud af lidt mere om den. Men ofte er ens eget hjemme bibliotek begrænset. Her kan internettet så være en stor hjælp.

Find et billede
Det første jeg næsten altid gør, er at gå ind på www.google.dk og søger efter et billede (klik på billeder og indtast navnet på orkideen i søgefeltet). Herefter skulle der gerne blive vist indtil flere billeder med tilhørende links.
Finder jeg ikke noget prøver jeg på den almindelig google søgeside. Dukker der stadigvæk ikke noget op er det enten fordi at man har skrevet forkert, navnet er taxonomisk eller at orkideen er meget sjælden. For at afgøre dette går jeg videre til næste trin.

Bekræftelse af botanisk navn
Har man grund til at betvivle navnet kan man slå det op på ef af disse tre taxonomiske hjemmesider, alle drevet af troværdige kilder, men kan som altid afvige fra hinanden, da taksonomi lagt fra er nogen eksakt videnskab.
Min pt yndlings kilde er Kew's World Checklist, som findes på http://www.kew.org/wcsp/home.do Siden er nem at bruge man indtaster blot navnet på planten. Feks Den* kingi*, og ud kommer en liste med planter der matcher. Trykker man så på navnet vil man få yderligere oplysninger om artern, herunder udbredelses område og diverse synonymer. Alt let tilgængeligt.

Eksempel på søgninger efter information om Dendrobium seidenfadenii:
Bemærk at hvis man enten er doven eller ikke er 100% sikker på stavningen kan man undlade dele af navnet og istedet bruge *.

W3Tropicos (Missouri Botanical Garden's database over navne og synonymer) på http://mobot.mobot.org/W3T/Search/vast.html. Her skal man så indtaste slægt og arts navn. Databasen kan så fortælle hvem og hvornår arten er blevet beskrevet og om navnet blot er et synonym. Kan man ikke læse artsnavnet kan man nøjes med at indtaste slægtsnavnet og vælge "species list" hvorefter man vil se en liste over arter som har været beskrevet under det indtastede slægtsnavn, så må man så håbe at man kan læse nok af navnet til at kunne finde det korrekte navn.
En anden lignende hjemmeside er International plant Names Index (bl.a. udviklet i et samarbejde mellem flere botaniske institutter) på http://www.ipni.org/ipni/query_ipni.html. Fordelen her er at man også kan søge på arts navne, men tilgengæld er det ikke altid nemt at finde ud af hvad er synonym for hvad.

Hybrider
Er der derimod tale om en hybrid kan der være hjælp at hente hos RHS (Royal Horticultural Society i England, som står for den internationale registrering af hybrider) på adressen http://www.rhs.org.uk/plants/registerpages/orchidsearch.asp. Her kan man slå forældrene til et givet kryds op eller er der blot angivet hvilke to forældre der ligger bag kan man lede efter hybrid navnet, såfremt det er blevet registreret.
Det er dog lidt besværligt at tegne et komplet slægtstræ, men det kan lade sig gøre. Leder man efter et hybrid navn bør man være opmærksom at flere arts navne i denne sammenhæng anses for synonymer. RHS har længe lovet at siden vil blive udbygget, til også at inkludere billeder af belønnede planter, men endnu er intet sket.

Eksempel på søgninger efter information om Doritaenopsis Little Blue Bird:
Bemærk at når hybridens navn (i dette tilfælde Little Blue Bird) består af flere ord kan det godt betale sig kun at bruge et af ordene da søgefunktionen ellers ikke virker optimalt.

Unavngivne hybrider
Det er utroligt svært at identificere en hybrid som er købt uden navn. Det er findes mange hybrider som umiddelbart ligner hinanden, andre ligner men afviger i størrelse. Det er derfor ikke muligt at identificere sin plante ved billede sammenligninger på nettet. Det bedste bud er at gå ind på producentens hjemmeside og se om der der er angivet et navn (tit er der et vare nummer på planten, selvom navnet ikke er opgivet). Men man kan evt. spørge på forum.orkideer.dk og få råd, hvor "eksperter" vil forsøge at hjælpe, enkelt hybrider er nemlig nemme at identificere, men det er undtagelsen.

Kultur information
En anden god side er www.orchidspecies.com. Siden vedligeholdes af privat personen Jay Pfahl og indeholder mange billeder samt lidt kultur information. Siden er god, men ikke skrevet af en taxonomisk autoritet.
Der udover findes der et utal af forums hvor man kan stille spørgsmål, hvor af nogle er målrettede mod specielle orkide typer. Men et godt sted at starte er Dansk Orkideforum på forum.orkideer.dk.
Og så kan man jo altid prøve sat søge på www.google.dk.
Leder man efter en artikel eller bog hvor ens plante er afbilledet, så kan man bruge dette Orchid Pictures Query by The London Orchid Society.
Brug dog altid information fra nettet (specielt private hjemmesider), men et gran salt. Siderne er ofte lavet efter bedste mening, men kan meget vel indeholde fejl. Internettet har det med at gentage fejl indtil de blive sandheder.

Med disse links er man godt på vej til at kunne udnyttet nettet til at hjælpe en med at verificere navnet på sin orkide og finde anden nyttig information.

Artikel originalt bragt i Orkideer, sidst opdateret d. 20-8-2006Copyright 1999-2006 Karen B. Frederiksen

Tips til indkøb
Gode begynderplanter
Ordliste
Myter om orkideer - NY

Lys
Vand & Vanding
Temperatur
Gødning
Formering & Deling
Vandkvalitet og forbedring - NY

Orkide fossil fundet - NY
Hvad er en orkide - NY
Sophronitis eller Laelia

Orkideer & Internettet - ny!

Orchidegartneriet
OrchideHuset

Vilde orkideer
www.orkidevinduet.dk
- dit vindue ind i orkideernes verden
Copyright © 1998-2013
OrkideVinduet & diverse bidragsydere.