Orkide Vinduet

OV - Orkide Vinduet
Du er her: orkidevinduet.dk: forside > artikler > indkoeb

Orkide Vinduet: Artikler - Indkøb

Orkideer har det med at tale til en. Impuls køb af orkideer kan føles som en dejlig ting, pludselig står den bare der, men det bedste er hvis man inden man overhovedet nærmer sig den ene eller anden type orkide forhandler har tænkt lidt over hvilke forhold man har at tilbyde sin orkideer. De væsentligste faktorer er hvor meget lys har man til rådighed og hvilken temperatur kan man tilbyde, samt luftfugtighed og vanding muligheder.


BLC Pat Wood - en forårsblomstrende cattleya type
Foto: Tom Steenberg
Vælg planter med:
  • Harmonisk vækst, gerne flere frontskud som forgrener sig i hver sin retning.
  • Voksen, overlevelses procenten er meget højere for udvoksede planter end for ung planter.
  • Blomster form, nogle arter og hybrider er så varierende i form og farve at det er bedst at købe mens planten er i blomst.

Uanset om man køber fra en professionel orkide gartner eller et supermarked skal man altid vurdere orkideen nøje. Bladene skal være ensfarvede frisk grønne og vigtigst at alt så skal de være faste. Rødderne skal også være i aktiv vækst og have et godt greb på potten, så prik forsigtigt til planten og se om den står godt fast.

Tjek også om gromediet er ved at være nedbrudt, men overvej også at ompotte til dit foretrukne gromedie når du kommer hjem og blomstringen er overstået - hvis planten er i aktiv vækst. Er planten ikke i aktiv vækst bør den ikke ompottes og i så fald skal gromediet være frisk nok til at kunne holde sig indtil ompotnings sæsonen starter igen.

Inspicer derudover også for utøj, enhver planten med nogen som helst mistænkelig pletter bør man lige overveje igen, hvor meget man gerne vil havde lige netop denne plante.

Vurder også hvor meget stress planten har været under. Specielt transport om vinteren kan betyde at planten, selvom den her og nu ser pæn og grøn ud, har været udsat for en del kulde. Kik dig også omkring, står planten sammen med snit blomster og andet I en blomsterforretning, så er det også sandsynligt at rummet bliver kølet ned om natten.

I starten er det godt at afprøve forskellige typer, for at finde ud af hvad der tiltaler en og hvad der rent faktisk vil gro under ens dyrknings vilkår. Om disse planter har navn er ikke altid så vigtigt, bare man finder planten flot. De fleste supermarkeds hybrider kan dog kun identificeres på type niveau, og ikke ned på enkelte krydsningsniveau. Men til gengæld er de ofte rimelig lette at dyrke, og hybrider er ofte temmelig tilgivende, da de har arvet deres forældres forskellige egenskaber og dermed bliver mere tolerant.

Men uanset hvor billig skal planten altid være rask (se ovenstående afsnit), ellers kan det hurtigt blive en nedslående og dyr fornøjelse.

Senere vil man så næsten uværgeligt blive draget med de mere eksotiske typer, de rene arter, og gerne kende det præcise navn og så skal der special forretninger til. Men faktisk som begynder kan man også få rigtig stor glæde af at handle hos special forretningerne, da de ikke blot har sunde stærk planter, men også kan supplere med rådgivning om valg, placering og pleje.

Men derudover er det også godt hvis planten har en pæn harmonisk vækst, gerne flere frontskud som forgrener sig i hver sin retning. Frontskudene må helst ikke krydse hinanden alt for meget. Tænk også på hvor langt der er mellem pseudobulberne, nogle har langt mellem pseudobulberne og vil hurtigt kravle ud over kanten. Hvilket kan virke frustrerende og gøre ompotning og optimal dyrkning problematisk - og dermed give mindre god blomstring.

Dette gølder specielt Cattleya typer, samt Vanda. Cattleya med for langt mellem pseudbulberne vil hurtigt vokse ud over kanten og se grimme ud. Har prævet at bruge en altan kasse type potte, men orkideer gror bare ikke i den retning man vil have dem til. Vanda kan også blive ret ustyrlige, med deres potentielt høje højde, samt luftrødder der kan være svære at styre.

Det sker nemlig at man kommer til at fokusere lidt for meget på blomst, og så glemmer vækstformen, men man skal nu heller ikke helt stoppe med at lade sig imponere. Og en sand orkide dyrker skal nok få indrettet så der er plads til ønske planten, men overvej altid om det er også er ønske planten som man er ved at få med hjem.

Det handler om at indkøbe planter der blomstrer på forskellige tidspunkter, således at der altid er noget at se på. Husk dog at selvom planten i butikken blomstrer på et specielt tidspunkt, så kan gartneriet have snydt og fået planten til at blomstre udenfor dens normale blomstringssæson.

Med så mange former at vælge imellem vælg altid noget du kan lide, men sørge også for en god variation. F.eks. er jeg ikke selv specielt vil med gule og orange blomster, men de er dejlig til at give håbe og forårsfornemmelser i det tidlige forår.


Salgs borde ved udstilling
Foto: Tom Steenberg
Indtil man får en god fornemmelse af hvad man vil have, så er det bedst at foretage sin indkøb personligt. Efterhånden som man begynder at udvikle en fornemmelse af hvad man kan lide og har styr på hvad man har af forskellige dyrknings nicher, så vil man udsøge special forhandlere. Heldigvis er der en del af disse (Se evt link siden)

Man vil naturligt også melde sig ind i en af de lokal orkide klubber, og deltage i plante auktioner (specielt disse planter bør inspiceres grundigt for utøj og andre dyrknings problemer), bytte delstykker mv. Disse planter er oftest ikke i blomst, men giver mulighed for at få fat i planter som ikke pt kan findes let tilgængelig i orkide forretninger.

Efterhånden som ens smag udvikler sig, så vil man ofte udsøge det mere specielle og dermed blive nødt til at søge uden for landets grænser. Det er stadigvæk bedst at afhente i person, så på ferietur kan man smutte forbi en orkide forretning og få en levende souvenir med hjem

Orkide udstillinger vil ofte også invitere udenlandske forhandlere, her kan man ofte lave forudbestilling, hvor man så afhenter personligt. Husk at selvom man har lavet en forudbestilling, så har man lov til afvise planter som ser for sølle ud, så kik kassen igennem inden du betaler.

En anden mulighed er at handle på nettet. Danmark er en del af EU, og derfor kan man frit handle orkideer i EU, uden at krydse handelsgrænser og dermed ikke behøve at bekymre sig om import tilladelser og sundhedscertifikater. Alligevel skal man være forsigtig og læs størrelses angivelser og andre handlers betingelser grundigt. Vi har selv gjort gode handler, men dør en plante under transport er der ofte svært at bevise noget og ofte ikke besværet værd.

Opdateret d. 14-7-2007


Tips til indkøb
Gode begynderplanter
Ordliste
Myter om orkideer - NY

Lys
Vand & Vanding
Temperatur
Gødning
Formering & Deling
Vandkvalitet og forbedring - NY

Orkide fossil fundet - NY
Hvad er en orkide - NY
Sophronitis eller Laelia

Orkideer & Internettet - ny!

Orchidegartneriet
OrchideHuset

Vilde orkideer
www.orkidevinduet.dk
- dit vindue ind i orkideernes verden
Copyright © 1998-2013
OrkideVinduet & diverse bidragsydere.